Før udskiftningen i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet - lå alle gårdene i landsbyen med bymarken omkring landsbyen. Vangerne var adskildt med et vangeskel - ofte en jordvold med et stengærde.
Hver vang var delt i åse opdelt efter jordens bonitet. Hver gård i landsbyen havde en ager i hver ås, hvormed man sikrede en nogenlunde ensartet fordeling af landsbyens gode og dårlige jorder. Marken var hele byens jord, som var inddelt i vange hvor der blev dyrket én afgrøde. Ageren var det stykke dyrket jord der tilhørte den enkelte gård. Fra 1781 tog udskiftningen fart, da regeringen stillede krav om gennemført udskiftning for at tillade bortsalg af fæstegårde til selveje. Omkring 1810 var udskiftningen af de danske landsbyer stort set afsluttet.
På kortet over ‘Lyngbye’ fra 1788 ses, hvordan marken i Lyndby var inddelt i vanger adskildt af gærder.
Vangeskellet der går tværs gennem Lyndbyparken var det oprindelige skel mellem to af vangene i Lyndby - ‘Ledreborg Bønders Hoved Lod’ og ‘Lindenborg Bønders Lod’. De øvrige vangeskel er stadig synlige i landskabet.
Vangeskellet er en del af Lyndbyparkens plan for biodiversitet.
